Afgangsudstilling

Udgivet 10. juni 2025

Forårssemesteret fra Byhøjskolens ‘Fotografisk Skole’ byder dig velkommen til fernisering på holdets afsluttende udstilling den 12. juni fra kl. 16-19, hvor Innovative billeder udstilles på Fotografisk Skole.

Efter 6 måneders fotografisk arbejde på Byhøjskolen i Mejlgade, åbner Fotografisk Skole nu dørene for deres alsidige, inspirerende og kunstneriske fotografier.

På udstillingen vil du kunne opleve fotokunst, der viser hvad fotografi som et redskab er i stand til.
Som en del af daghøjskolen, beliggende på Mejlgade 53 i centrum af Aarhus, har Fotografisk Skole siden 1980’erne budt elever velkommen, og givet dem mulighed for at udfolde deres personlige, visuelle stil; gennem det analoge- og digitale fotografi, samt andre former for medier.

Gennem vejledning og opgaver, problemstillinger og vejledning får eleverne mulighed for at skabe deres egen fortolkning af disse, og således udvikle kreative og selvstændige projekter.
Som en både projekt- og procesorienteret skole, er eleverne på Fotografisk Skole F25 klar til
at vise, hvad de har arbejdet på det seneste stykke tid.

Ferniseringen finder sted på Nørreport 18, torsdag 12. juni kl. 16-19. Hvis man ikke har mulighed for at komme til selve ferniseringen, holder udstillingen åbent fra 13. juni til og med 15. juni kl 13-18.00. Entréen er gratis.

Udstillende fotografer:
Amalie Lauritsen
Caroline Thrysøe Sørensen
Clara Fehrmann
Elinor Høyer Rasmussen
Emilie Tvede
Fiona Buhl Nevers
Johan Pedersen
Kirstine Cederdorff Benton
Kirstine Claydon-Smith
Klara Illeborg Pagter
Liva Adele Have
Sandra Szivos
Sigurd Buch
Sofie Hyldegaard Ulrik
Victor Stuart
Viktor Nordsøn
Yonathan Schönd