Aarhus Kunstskole
Høj faglighed og plads til at udfolde sig i et kreativt miljø
Aarhus Kunstskole har til huse i smukke gamle bygninger i hjertet af Aarhus, hvor vi bor sammen med Fotografisk Skole og musikskolen Frontsession – de andre linjer på Byhøjskolen.
Alle, der har lyst til og er motiverede for at deltage aktivt i undervisning i kunst, er velkomne.
Vores kunstneriske fokus er rettet mod samtiden og nutidskunsten, og vi sætter det faglige arbejde højt. Du får kvalificeret, intelligent undervisning af uddannede, skabende kunstnere.
På Aarhus kunstskole er der to hold – Grundskolen og Værkstedsskolen. Grundskolen er for dig, der har arbejdet lidt med kreative processer enten for dig selv eller sammen med andre og, som gerne vil støttes lidt videre. Værkstedsskolen er for dig, der er lidt mere øvet.
Vi arbejder med at udtrykke os gennem forskellige materialer og udfra forskellige temaer. Vi taler også meget om kunst.
Efter et halvt år på Aarhus Kunstskole ser verden fuldstændig anderledes ud; kunsten er vokset – den har åbnet sig og vist sig større og endnu mere interessant, end du forestillede sig - du betragter verden gennem nye, opdaterede øjne uanset, om du bruger kunsten som et frirum eller, om du arbejder mod at uddanne dig indenfor et kunstnerisk, kreativt felt.