Fotografisk skole
Fotografisk Skole er en åben og eksperimenterende skole
Fotografisk Skole er en af landets ældste, bedste og mest nyskabende indenfor fotografi
Hos os bliver du en mere kompetent, tænksom og eksperimenterende fotograf – meget dygtigere, og meget mere dig.
Det er ikke afgørende, om du har arbejdet med fotografi før. Det afgørende er, at du er motiveret. Vi støtter dig i at finde fodfæste i din egen fotografiske praksis.
Der findes ingen endelig definition på fotografi. Hvert billede åbner en historie. Hos os lærer du den teknik, der gør det muligt at udvikle og udtrykke din personlige, visionære tilgang til fotografiet.
Undervisningen tager udgangspunkt i dig
Undervisningen og projekterne tager udgangspunkt i dig, dine billeder og dét, du vil med dine billeder. Du får mulighed for at arbejde både analogt og digitalt – med sort/hvid og farvefotografi til digitalt fotografi og video.
Faciliteter og teknikker
Som måske den eneste skole i landet råder vi over komplette mørkekamre og fremkaldelsesfaciliteter indenfor analogt sort/hvid og farvefotografi. Derudover råder vi over digitale arbejdsstationer med Adobe-pakken, filmscannere og printere. Undervejs bliver du også introduceret til alternative og eksperimenterende processer som cyanotypi, flydende foto-emulsion og hulkamera.
Kort sagt: Du får adgang til et bredt teknisk fundament, som giver dig mulighed for at eksperimentere, fordybe dig og finde dit eget fotografiske sprog.
Trin 1 & Trin 2
Trin 1 er for dig, der er nysgerrig på, hvad fotografi kan – også hvis du aldrig har arbejdet særligt meget med det før. Her får du en grundlæggende indføring i fotografi som kunstnerisk praksis og lærer at udvikle dine egne projekter fra idé til færdigt værk. Målet er, at du får mod på at udforske, eksperimentere og opdage, hvor fotografiet kan føre dig hen.
Trin 2 er for dig, der allerede har erfaring med fotografiske projekter – enten fra Trin 1 eller tilsvarende baggrund. Her får du mulighed for at fordybe dig yderligere, udvikle en mere personlig kunstnerisk stemme og arbejde med større, sammenhængende projekter. Trin 2 er også oplagt, hvis du ønsker vejledning i ansøgninger til fotoskoler, kunstakademier i ind- og udland eller DMJX.
Hvorfor vælge Fotografisk Skole?
Fordi du vil undersøge, hvad fotografiet kan gøre for dig – og hvad du kan skabe med fotografiet. Fordi du vil være en del af et kreativt fællesskab på en daghøjskole, hvor der er plads til både fordybelse, leg og udvikling.
Måske søger du et frirum i dit liv. Måske har du en drøm om at uddanne dig inden for fotografi – i Danmark eller i udlandet. Uanset hvad, får du her et sted, hvor du kan vokse.