Eftermiddagene går typisk med bifag. Nogle er obligatoriske - andre valgfri.

Brugsklaver

Klaverundervisning på digitale klaverer med hovedtelefoner. Brugsklaver kan i høj grad tilrettelægges efter dit behov og niveau, hvad enten du skal bruge det til kompositionsarbejde, til at opfylde indgangskravene til konservatorie- og universitetsuddannelserne, eller “bare” fordi du har lyst til at lære at spille lidt. Brugsklaver kan vælges, uanset om du er begynder eller erfaren.

Teori

Musikteori er niveauopdelt i tre niveauer. Fra begynderhold til forberedelseskurser til optagelsesprøver på konservatoriet eller universitetet. Det er muligt at starte på begynderholdet og slutte på det bedste.

(Jazzeleverne modtager ikke denne undervisning, da de har det som en integreret del af undervisningen på Jazzholdet.)

Kor

Kor handler om at være sammen om at synge. Det er sjovt og det er rart, og så er det en helt grundlæggende egenskab at kunne bruge sin stemme.

MusikBio

Vi ser musikfilm. Du vil få en introduktion, og filmene er nøje udvalgt, så de giver dig en enestående mulighed for at få indsigt i nye og spændende stilarter.

Hørelære

Vi træner forskeligge rytmiske og melodiske discipliner. Imitation, diktat, primavista mm. Som en naturlig optakt for de der ønsker at fortsætte på en videregående musikuddannelse, tager vi hul på solmisation. Og kommer et godt stykke vej med det.

SDS (Sang, dans og spil)

Rytmer kombineret med dans og sang giver forståelse for sammenhængen mellem musik og krop. I undervisningen indgår: rytmetræning, improvisation, flerstemmig sang, sanglege, solo- og gruppedans og percussion.

Studiekørekort

Skolen har et lydstudie, som er bygget op om en computer med Ableton Live. Dette lærer du at bruge. Vi optager, klipper, klistrer og manipulerer.

Tilfældigt udvalgt billede...